27 April 2021

Blog Post: WeChats røde konvolutter - Social kapital, symbolsk magt og gaveudveksling [Danish]

Photo by Alana Harris (@alanaharris) on Unsplash

Af Aishan Deng, Studerende, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.

WeChat (Weixin 微信 på kinesisk), som ofte bliver omtalt som alt-i-en app’en, er en en kinesisk multifunktionel besked-, social medie- og mobilbetalings-app, som er udviklet af Tencent. WeChat er ikke afhængig af reklamer ligesom Facebook og Snapchat, men tjener penge på sociale relationer mellem mennesker, der deler indhold, overfører penge, kommunikerer og sender hinanden virtuelle gaver.

Hvad er røde konvolutter?

De røde konvolutter (Hong Bao 红包 på kinesisk) er en ældgammel tradition i Kina, som bliver brugt til at give pengegaver blandt andet ved kinesisk nytår, bryllup, fødselsdag og andre begivenheder. Oprindeligt var røde konvolutter en slags etikette, der angav velsignelse mellem generationer, slægtninge og venner m.v.. I dag fungerer de som et værktøj til at opbygge og vedligeholde menneskelige relationer. De traditionelle røde konvolutter har et sæt sociale normer med små regionale forskelle. Disse normer indikerer, at alder og status har stor betydning i udvekslingsprocessen. Almindeligvis modtager børn og unge fra de ældre, og de underordnede (medarbejderstab) modtager fra de overordnede (ledelse), hvilket er et top-til-ned-mønster.

Tencent åbnede muligheden for at sende digitale røde konvolutter gennem WeChat i år 2013. Siden da blev digitale røde konvolutter uundgåelig i kinesernes hverdag. Disse digitale røde konvoluter bliver både brugt af enkeltpersoner og i grupper. WeChat har to typer konvolutter: den ene er hvor penge kan sendes i en privat chat mellem to brugere; og en gruppenkuvert kaldet “lucky money” hvor man kan sende en rød kuvert ud i en chatgruppe, og den der åbner kuverten, får pengene. Man kan fordele pengene enten ligeligt eller tilfældigt. En rød konvolut kan ikke overskride 200 RMB (svarende til cirka 185 kr.)

I Kina er pengegaverne dog mere end bare en kapitaludveksling som vi kender fra Mobile Pay i Danmark. I denne blog post forsøger jeg at afdække de mulige forklaringer på betydningen af disse konvolutudvekslinger. Hvorfor giver man hinanden virtuelle pengegaver i Kina? Hvilken betydning kan disse småbeløb have for den sociale kapital, og kan disse svage økonomiske forbindelser opretholde stærke sociale relationer? I nedenstående afsnit vil den social praksis vedrørende digital udveksling af røde konvolutter blive præsenteret og analyseret i tværkulturelt perspektiv. 


Photo by Mae Mu (@picoftasty) on Unsplash


Social kapital i WeChat-feltet

Den franske filosof Bourdieu har lanceret en række begreber, f.eks. habitus og felt, kapitaler og symbolsk magt, som gør det muligt at undersøge og forklare, hvorfor folk handler som de gør, hvorfor de selv forstår og forklarer deres handlinger på bestemte måder, og hvordan forskelle og uligheder produceres og reproduceres i bestemte samfund.

Bourdieu definerer kapital som akkumuleret, menneskeligt arbejde i enten en objektiveret, dvs. materielform, eller i en inkorporeret (embodied) form. Heraf følger, at de sociale aktører må investere tid, penge og energi for at kunne opbygge og siden profitere af en kapital. Kapital implicerer derfor også investeringsstrategier - på individuelt plan såvel som på gruppeplan. Bourdieu taler om fire former for kapital: økonomisk, kulturel, symbolsk og social kapital. Social kapital kan forstås som “de fordele man kan forvente at få gennem de sociale netværk, man er en del af, og de sociale forbindelser, man har.”

En analyse fra et Bourdieusk feltperspektiv kan give os en bedre forståelse af den sociale kontekst og de betingelser, hvorunder “social kapital” dannes. Et felt er et system af positioner, der er relateret til hinanden, og som får deres betydning gennem relationer til andre positioner i feltet. Selvom der er sociale aktører, gruppestrukturer, institutioner og regler i et felt, er essensen af et felt forholdet mellem disse sociale bestanddele, dvs. netværket af sociale relationer.

Social kapital forekommer ikke naturligt, men er et produkt af en bevidst eller ubevidst investeringsstrategi. Hovedformålet med denne investeringsstrategi er at konsolidere relationer og gøre dem til en pålidelig ressource. Det begynder med at man identificerer de sociale forhold, der er til nytte på kort eller lang sigt, og som garanterer materiel og symbolsk fortjeneste. Man omdanner derefter disse tilsyneladende “afslappede” relationer til en gensidigt fordelagtig “symbolsk konstruktion”.

Det er ud fra dette feltbegreb, at vi kan forstå forbindelsen mellem WeChat og social kapital. WeChat-rummet er et socialt felt, der forbinder relationer. Det opfylder de grundlæggende krav til et “felt”, og dets rumtimoraliske natur udvider utvivlsomt mulighederne for udvikling af sociale relationer sammenlignet med traditionelle felter. Generelt er sociale forhold i WeChat dog stærkere relationelle. Dets tekniske struktur bestemmer det grundlæggende mønster for folks relationelle forbindelser. Sammenlignet med andre sociale medieplatforme har WeChat flere typer af forbindelser: både en-til-mange forbindelser (vennerkredsen) og en-til-en-forbindelser (private chats) samt mange-til-mange interaktioner (grupper).

Skærmbillede (a) og (b) illustrerer hvordan man sender en hongbao i WeChat. Billede (c) viser hvordan man åbner den, og (d) viser, at gruppemedlemmer kan se hvad andre har fået, når giver har valgt at dele penge tilfældigt.


Røde konvolutter er en særlig form for interaktion i WeChat-arenaen, hvor folk investerer og får adgang til social kapital forskelligt i forskellige former for relationel forbindelse. Sammenlignet med verbale udtryk er røde konvolutter mindre risikable, og deres symbolske betydning i kinesisk kultur gør dem mere acceptable i alle sammenhænge. WeChats røde kuverter har potentialet til at udvide folks sociale netværk og i nogle tilfælde hæve deres position inden for dem og dermed give et bredere grundlag for adgang til social kapital.

De røde konvolutters symbolske magt

Bourdieu fremsætter, at folks forståelser og handlinger både skabes af og skaber sociale strukturer. I WeChat-røde-konvolutter-feltet findes der særlige logikker. Ét perspektiv man kan forklare dem ud fra, er Bourdieus begreb “symbolsk magt” der defineres som magten til at konstruere virkeligheden og at få folk til at forstå verden på en bestemt måde. 

En undersøgelse af udbredelsen og effekten af WeChats røde konvolutter fandt, at “køn” og “in-group status” er to signifikante faktorer. Mænd, seniorer (ledere og chefer i arbejdsgruppechats) og brugere med flere venner i gruppen er mest tilbøjelige at sende røde konvolutter, hvilket sandsynligvis kan forklares med en høj ulighed i indkomstfor mænd og kvinder, og maskulint “mianzi”, et ønske om prestige. 

Lidt firkantet sagt er kønsnormerne i dagens Kina et konstrukt af historie og kultur; en  “internalisering” af kønsnormer. I dette henseende afspejler “hvem skal sende røde konvolutter” samfundets stereotype forestilling om mænd og kvinder, nemlig at manden styrer familien og er den der tjener mest. Dette ulighed er generelt accept som en social naturlov.

Med Bourdieus teorier om social kapital, felter, og symbolsk magt har jeg undersøgt fænomenet hongbao på WeChat, og er kommet frem til de følgende:

  1. WeChats røde konvolutter bruges som et værktøj til at investere og få adgang til social kapital.
  2. Interaktioner med WeChats røde konvolutter følger særlige logikker der kan forklares med teorien om “symbolsk magt”.

Hongbao: En gaveudveksling med udbytte

I dette afsnit vil jeg bruge Marcel Mauss’ teori om “gaven” og Marshall Sahlins’ teori om “reciprocitet” til at analysere WeChats røde konvolutters rolle i det kinesisk samfund.

Mauss påpegede at gensidig gaveudveksling skaber moralske bånd mellem mennesker, og som følge heraf føler de sig gældsatte over for hinanden. Gaveudveksling opfylder vigtige funktioner i samfundets og kulturens udvikling og kontinuitet, og forpligtelserne i en kultur med gaveudveksling kan føre til mønstre af gensidighed og reciprocitet. Det centrale punkt er, at ingen gaver er gratis: Vi forventer et udbytte - faktisk er udbyttet obligatorisk. Helt grundlæggende argumenterer han for, at udveksling altid handler om solidaritet og om menneskelig forbindelse. Ifølge Mauss er den sociale funktion større end dens økonomiske funktion. Den "røde konvolut" i kinesisk kultur giver folk mulighed for at etablere og vedligeholde forholdet mellem mennesker gennem en udveksling af gavepenge. Derfor er den "røde konvolut" et eksempel på valuta, der udøver sin sociale funktion.

Sahlins skelnede mellem tre typer af gaveudveksling:  

  1. Generel gensidighed: Gennemgående uselvisk deling eller foræring uden forventning om at få noget igen
  2. Balanceret gensidighed: Når nogen giver en anden noget og forventer redelig og konkret gengældelse i fremtiden
  3. Negativ gensidighed: En decideret økonomisk byttehandel
     

WeChats røde konvolutter kan ses som udtryk for de to første typer.

Det maksimale beløb i en enkelt rød konvolut er 200 Yuan, hvilket er en lille gave. Små gaver adskiller sig fra de formelle og relativt store gaver under ceremonier, og drejer sig mere om de subjektive intentioner hos giveren. Karanteren af hongbao-gaveudvekslingen er af en vis vilkårlighed, som får udvekslingen til at være en ulige “generel gensidighed” da der ikke eksplicit er forventning om gengæld. Den tilfældige uopfordrede gave forårsagede en midlertidig ubalance i relationen mellem for de to parter, som kan genoprettes med en tilsyneladende tilfældige tilbagelevering af gaven senere, fra den modtagende part.

Det beløb, som hver person modtager i grupperne, er tilfældigt, og usikkerheden ved dette beløb giver en spændende spiloplevelse. Hvis modtageren af en rød konvolut ikke giver feedback straks efter, går det nok, men på lang sigt er det uholdbart, hvis et gruppemedlem altid modtager dem og ikke selv sender nogle. Så vil de blive kritiseret af de andre medlemmer. Derfor følger udstedelse og modtagelse af røde konvolutter de grundlæggende regler for gaveudveksling.

Ud over gaveudveksling, skal den kinesiske kulturs særpræg også overvejes. I Kina forstår alle almindelige mennesker sund fornuft, at man ikke bare er alene og for sig selv, enhver er en del af samfundet og bidrager til det. I et samfund konstrueret af relationer, er udvekslingen af gaver relativt hyppig. I strømmen af gavepenge kan forholdet mellem mennesker også etableres, udvikles og vedligeholdes. WeChats røde konvolutter er ikke kun en kopi af de fysiske røde konvolutter, men en opdatering af dette tradition.

I det virkelige liv kan penge ikke udfylde samme rolle i så udstrakt og varieret grad, men på WeChat brydes begrænsningerne og digitale hongbao skaber og regulerer social kapital og magtrelationer i det online forbundne Kina.