5 July 2021

Blog Post: ThinkChina Student Forum Læseklub - 20 brudstykker af en hungrende ungdom [Danish]

ThinkChina Student Forum er et studenterinitiativ under ThinkChina. Vi organiserer en række forskellige arrangementer, herunder sprogcaféer, foredrag, og filmforevisninger, og så har vi naturligvis også en læseklub - læs mere nederst på siden.

Af ThinkChina Student Forum læseklubmedlemmer:

  • Silke Hult Lykkedatter, studerende, Kinastudier (KA), Københavns Universitet, og Assisterende koordinator, ThinkChina
  • Alex Duong, studerende, Kinastudier (KA), Københavns Universitet
  • Anna Davidsen Buhl, studerende, Kinastudier (BA), Københavns Universitet
  • Cecilie Saksaa Lomholt, studerende, Kinastudier (BA), Københavns Universitet
  • Erik Wernberg-Tougaard, Cand.merc.pol (CBS) og Kinastudier (BA), Københavns Universitet
  • Magnus Rosenquist, studerende, Kinastudier (KA), Københavns Universitet

 

Corona-tiden har budt på mange udfordringer, og vi har hungret efter hinandens selskab og normale forhold, ligesom 21-årige Fenfang, hovedpersonen i Guo Xiaolus roman 20 brudstykker af en hungrende ungdom, hungrer efter ’de skinnende ting’ – en længsel efter den velstand og de muligheder, som mange unge i dagens Kina desværre kun kan drømme om. Dette forløb minder meget om forfatterens egen rejse fra fiskerlandsbyen i Zhejiang, hvor hun voksede op, til Beijing, hvor hun tog hen for at læse på Beijing Film Academy. Vi kan formentligt godt læse dele af forfatterens egne oplevelser ind i historien, da det ikke ligger hende fjernt at inkludere sig selv i sit forfatterskab, som fx i sin selvbiografiske roman fra 2005, Village of Stone.

Bogen her er skrevet i 2008 på engelsk og er efterfølgende oversat til dansk ved Henrik Torjusen og Lasse Rask Hoff. Den strækker sig over 172 sider, inddelt i illustrerede brudstykker (kapitler) af unge Fenfangs udfordrende Beijing-rejse, hvor hun søger lykken som statist til spillefilm. Fortællingen om hendes tilværelse og strabadser var både gribende og øjenåbnende om den barske sandhed, der lurer under overfladen i den hektisk udviklende storby Beijing, og historien formåede samtidigt at sætte smil på vores læber ved de meget billedlige forklaringer om knuste kakerlakker og sojasovs med særstatus. I læseklubben slugte vi bogen med hud og hår (men uden kakerlakker eller sojasovs), og efterfølgende fordøjede vi læseoplevelsen og vendte vores tanker med hinanden til et online bogklubmøde. Disse overvejelser har vi nu skrevet sammen til nogle brudstykker fra en hungrende læseklub, så du kan få lidt af oplevelsen med og måske selv få lyst til at kaste dig over den. 


”Don't judge a book by its cover”

Vi havde ikke alle lige store forventninger til romanen ved første øjekast. På forsiden af bogen er der en ung kvinde, der drikker en milkshake. Hendes ansigt er glat og så perfekt, at det næsten er lidt kedeligt. Ansigtet er helt udtryksløst, og det ligner næsten en dukke. Er det en dukke? I hvert fald er det ikke sandsynligt, at man ville kunne kende hende, hvis hun gik forbi en på gaden. Men efter at have læst bogen er vi kommet ind under den glatte hud på Fenfang, pigen på forsiden. ”Du har det perfekte postmoderne ansigt,” siger en af hendes venner, Huizi, til hende på et tidspunkt i bogen. Hun ved ikke helt, om hun ved, hvad det skal betyde. Er det et kompliment? Vi ved det heller ikke helt, hverken hvad det skal betyde, eller om det er et kompliment. Men vi føler alligevel, at der er noget om det. Efter at have læst bogen er vi blevet enige om, at det er den perfekte forside.

Så er scenen sat

Historien følger den klassiske hjem-ud-hjem-struktur: Hovedpersonen Fenfang kommer fra en lille landsby og tager til storbyen Beijing for til sidst at tage tilbage på landet igen. Fenfang føler sig aldrig rigtigt hjemme i Beijing, og hun flytter mange gange gennem historien, hvilket kan ses som et tegn på, at hun aldrig føler sig helt tilpas i storbyen – der er altså en mangel på tryghed. Gennem hendes flytninger følger kakerlakker efter hende, hvor end hun er, som om hendes gamle liv hele tiden forfølger hende: Kakerlakkerne bliver et symbol på, at hun aldrig føler sig tilpas og tryg i Beijing, og måske også et symbol på hendes tanker og følelser om sig selv. Det, at Fenfang aldrig tilpasser sig Beijing, er interessant i forhold til tiden, hvori historien forgår.

I 00’erne med Kinas hurtige udvikling søgte mange kinesere fra landdistrikter til storbyerne i jagten efter et bedre liv. Fenfang søger mod Beijing i håbet om at blive berømt og tjene mange penge, men finder dog ud af, at hendes drømme er alt for naive og idealistiske. Til sidst i historien flytter Fenfang tilbage på landet for at tage vare på sig selv og finde sig selv. På den måde viser historien også, at Beijing ikke nødvendigvis er byen, hvor drømme går i opfyldelse, og Fenfangs liv i Beijing kan også ses som en slags dannelsesrejse, hun skal igennem for at finde sig selv og vokse op.

Fenfangs søgen efter social opstigning i samfundet er et gennemgående tema i bogen. Hun forsøger at bryde med sin sociale arv ved at søge lykken i storbyen langt fra den lille landsby, hun kommer fra. Udover et job som statist i film læser hun også på aftenskole, hvor hun ivrigt studerer flere forskellige kurser. I storbyen har hun også mulighed for at komme i kontakt med udlændinge, som hun lader til kunne lide at være sammen med. Hun er glad for kultur, og især vestlige film og musik fanger hendes interesse. På mange måder repræsenterer hun nok fint den kinesisk ungdom i begyndelsen af det 21. århundrede, hvor accelerationen i landets udvikling bragte en masse udenlandsk kultur til Kina og viste folk andre måder at leve og være på.

En lille del af det store hele

I kapitel 15 tager Fenfang på nytårsvisit hos sine forældre hjemme i landsbyen, hvor hun ikke har været i flere år. Her bliver kontrasten til hendes nye liv tydelig: Landsbyen har forandret sig, den er blevet større og har skiftet navn, men den er alligevel den samme. Med den samme nattebrise, de samme potteplanter og endda den samme hoste fra naboen. Fenfang mærker afstanden til sine forældre, der intet forstår om hendes liv i Beijing. De har købt et nyt tv, fordi de tror, det er noget, man har brug for, når man er blevet en storbykvinde. Samtidig minder besøget hende om, hvor lille en rolle det enkelte menneske spiller i det store billede, og hvor almindelig og ligegyldig, hun føler sig. Hun havde lovet sig selv at komme tilbage som rig eller berømt, men må erkende, at hun ikke er blevet nogen af delene. 

Kapitlet tydeliggør nogle af bogens væsentlige temaer om længsel efter at komme væk fra et monotont liv, udrette noget og blive til mere og andet end et lille støvfnug i menneskemængden og historien. Men det præsenterer på tragisk vis også den kyniske virkelighed, der spænder ben for disse længsler med patriarkalske strukturer og kulturelle traditioner, der emmer af forventninger til ens opførsel og omgang med andre.

Modsætningsforholdet mellem den indre nysgerrige frihedssøgen og de ydre bånd med faste rammer for, hvad man kan og ikke kan gøre – med æren i behold – viser sig at være en stor udfordring for den unge Fenfang. Hvad er hendes valg på bekostning af? Er det værd at gå på kompromis med de sikre relationer og fremtidsudsigter, hun kender til, for et usikkert forsøg på at danne sig en tilværelse for sig selv, hvor hun oplever folks misbilligelse og systemets intolerance?

Kinesiske engelsk-danske oversættelser

Udover disse eksistentielle skrupler diskuterede vi i bogklubben desuden de oversættelsesmæssige aspekter af bogen. Bogen er originalt skrevet på engelsk, men da forfatteren er kineser, og bogen ligeledes portrætterer en kinesers liv i storbyen Beijing, er der en række steder, hvor man som læser føler, at forfatteren oprindeligt har haft et kinesisk begreb eller udtryk i tankerne. Disse kinesisk-engelske udtryk er derefter blevet oversat til dansk, hvilket til tider resulterer i nogle lidt løjerlige formuleringer. Her kan blandt andet nævnes udtrykket ”Heavenly Bastard in the Sky”, hvilket oversættes til ”Guddommelige Røvhul i Himlen”, samt ”Eight Dragon Soy Sauce”, der oversættes til ”Otte Drager Sojasovs”. Derudover bed vi mærke i, at mange kinesiske byer var skrevet i to ord (fx ”Hang Zhou” eller ”Ji Nan”), hvilket man normalt ville skrive i et ord. Udover disse lidt forstyrrende elementer er bogen ganske fint oversat, men bærer til tider præg af det komplekse i at flytte en tankeverden fra et sprog til et andet.

Fire stjerner til Fenfangs stjernedrømme

Alt i alt var det en spændende bog, der præsenterede den virkelighed, vi selv kunne huske fra vores ophold i Beijing, med billeder, der vakte genkendelse og frustrerede smil. Bogen gav os mulighed for at opleve det gennem et andet menneskes liv, langt fra vores – og dermed få et indblik i, hvordan det, vi kan nøjes med at smile af og så efterlade, når vi vender tilbage til Danmark, påvirker livet på en mere omfattende måde, når man er født og opvokset i det stærkt kulturelle og traditionsrige kinesiske samfund.


Vi vil anbefale bogen til dem, der er interesserede i kinesisk kultur og en hyggelig letlæselig bog, da bogen giver en fin introduktion til Kinas kultur og forholdet mellem land og by. Selvom bogen efterhånden har nogle år bag sig, er meget af det, vi læser i bogen, stadig aktuelt i Kina i dag, og det giver et indblik i Beijing-immigranters liv og de udfordringer, man står over for, når man vil bevæge sig op ad den sociale og økonomiske rangstie. Man skal dog have i mente, at der stadig er fiktive elementer og overdrivelse til stede i historien.

Bogen er ikke desto mindre en god fortælling med spændende passager, der dog nogle gange strækker sig for langt til helt at holde en fanget. Der er sidefortællinger og endda et helt kapitel, der ikke altid virker lige relevante for resten af historien, og man risikerer at miste lidt af flowet i læsningen. Sammen med de til tider iøjnefaldende oversættelser gør det, at man ikke bladrer sig igennem bogen så hurtigt og uforstyrret, som man ellers ville have kunnet, og vi ender derfor med at give bogen fire ud af seks stjerner.

Næste bogklub

Næste gang læser vi science fiction-romanen The Three-Body Problem af Liu Cixin, der udkom i en engelsk oversættelse i 2014 og er i gang med at blive lavet til en Netflix-serie. Foreløbig dato er den 23. september kl. 18, og vi håber selvfølgelig på at kunne mødes fysisk, hvis det kan lade sig gøre. Læs mere her, og hold øje på vores Facebookside for mere info.

Om TCSF læseklub

Et par gange om året sætter TCSF skub i en ny læseklub - det bliver meldt ud på vores Facebookside, så hold endelig øje der, hvis du kunne tænke dig at være med!

  • Bøgerne, vi læser, er altid kinesiske værker, nye eller gamle – vi læser dem dog på dansk eller nogle gange engelsk.
  • Man tilmelder sig pr. gang, og efter et passende stykke tid holder vi mødet hos en af os. Vi sætter god tid af til at læse den, så både læseheste og -ponyer kan være med.
  • Til mødet står den på opvartning, oftest med aftensmad, drikke og godter, diskussion af bogen og selvfølgelig en masse hyggesnak og Kinasladder. Bogreflektionerne plejer at spænde vidt og omfatter alt fra den generelle læseoplevelse med indtryk og vurderinger til akademiske analyser, historiske paralleller og naturligvis sprognørdede oversættelsesovervejelser. Så uanset dit litterære udgangspunkt er der plads til dig her :)